Omsorg og støtte gennem hele din graviditet
En graviditet er en af de mest forvandlende periode i en kvindes liv. Din krop arbejder døgnet rundt for at skabe et lille menneske, og gennemgår enorme forandringer under hele graviditeten – både fysisk og følelsesmæssigt.
I takt med at din mave vokser påvirkes dine muskler, led og og kropsholdning, og selvom det er en helt naturlig proces, kan den være hård for kroppen.
Som gravid er det derfor normalt at opleve ubehag eller smerter – Det betyder dog ikke, at du skal accepterer at have det sådan.
Mange gravide oplever gener som:
- Bækkensmerter/bækkenløsning – (Læs mere om graviditetsbetinget bækkensmerter i vores blogindlæg HER.)
- Lændesmerter
- Smerter i Ischias med udstråling til ben og balle
- Ligament-smerter (strammende/stikkende fornemmelser)
- Smerter fra hofte og lyske
- Spændinger mellem skulderbladene
- Ødem (væskeophobning)
- Ufrivillig vandladning, tyngde, smerte i underlivet
Hos StærkHverdag er vi specialiserede i den gravide krop og står klar til at hjælpe dig til mere ro, bevægelighed og velvære gennem hele din graviditet.
Du behøver ingen lægehenvisning.
Bestil tid allerede i dag – din krop vil takke dig for det.
Det siger vores kunder om os
“Jeg har i mange år haft bækkengener og disse er blevet forværret under min graviditet. Jeg har gennem årene prøvet mange fysioterapeuter men aldrig fået så kompetent og grundig undersøgelse og behandling, som hos StærkHverdag. Jeg gik derfra godt rustet med få, men effektfulde øvelser som jeg blev grundig introduceret til. Har du graviditetsgener, så kan jeg klart anbefale StærkHverdag.”
Nænsom og effektiv behandling
Hos StærkHverdag er vi uddannet uro.gyn.obs fysioterapeuter og er eksperter i kvindekroppen, og de særlige belastninger som en graviditet medfører. Vores behandling tager altid udgangspunkt i dine individuelle behov. Vi arbejder nænsomt, men effektivt, for at lindre smerter, skabe bedre bevægelighed og give din krop mere ro.
En graviditet skal være en tid, hvor du kan mærke glæde, forventning og ro – ikke en tid, hvor smerte begrænser og fylder. Med den rette behandling kan du opretteholde dit funktionsniveau og få det bedre i kroppen, og dermed få mere overskud til at nyde din graviditet.
Et behandlingsforløb hos os består typisk af en kombination af
- Grundig undersøgelse af din problematik
- Vidensdeling og forklaring af din problematik
- Øvelsesvejledning m. fokus på mobilitet, styrke eller afspænding
- Manuel behandling
- Evt. introduktion til gavnlige hjælpemidler
Graviditetstjek
Er du usikker på hvordan du skal tackle din gravide krop i din hverdag og under træning, så kan du booke et graviditetstjek.
Her vil vi tjekke dit knib i bækkenbunden, undersøge og vejlede dig til en stærk mave/core gennem graviditeten
Til graviditetstjekket tager vi fat i de spørgsmål og usikkerheder du har omkring din gravide krop, og klæder dig på til at gå stærkt igennem din graviditet.
Vi kommer bla. ind på træning og ergonomi i hverdagen tilpasset netop dig.
Specialiseret træning under og efter graviditet
Mange gravide og nybagte mødre har også stor gavn af vores specialiseret holdtræning før og efter fødslen. Du kan læse mere om holdene her og er altid velkommen til en prøvetræning.
Vidste du at vi også tilbyder Gravidmassage?
Hos StærkHverdag tilbyder vi gravidmassage – en tryg og afslappende oplevelse.
Vi har en en specialdesignet pude med hul til både mave og bryster. Det betyder, at du trygt og behageligt kan ligge på maven under massagen hvis du har lyst– en stilling som mange savner under graviditeten, og som giver optimale betingelser for en afslappende og effektiv behandling.
Massage under graviditeten kan bl.a. hjælpe med:
- At lindre smerter i lænd, bækken og hofter
- At reducere muskelspændinger i ryg, skuldre og nakke
- At mindske hævelse (ødem) i ben og fødder
- At forbedre blodcirkulation og give mere energi
- At reducere stress og fremme ro i kroppen
Gravidmassage kan have både fysiske og psykiske fordele. Den kan bidrage til at sænke stresshormoner, øge følelsen af velvære og forbedre søvnkvaliteten – alt sammen faktorer, der kan have en positiv effekt både for dig og dit barn.
En gravidmassage hos os er mere end bare velvære – det er en investering i din krop, dit sind og dit graviditetsforløb. Vi tager altid hensyn til din graviditetsuge, dine behov og eventuelle gener, så du får en behandling, der føles tryg, omsorgsfuld og tilpasset netop dig.