Underliv – GynObs fysioterapi2024-10-21T10:26:43+02:00

GynObs fysioterapi til underlivet

Har du problemer med underlivet? Du er bestemt ikke alene. 
Vi kan hjælpe dig med hvis du har svært ved at holde på urin, luft eller afføring, har en nedsynkning af dine underlivs organer, er forstoppet, har smerter eller tyngdefornemmelse i underlivet, oplever menstruationssmerter eller smerter ved samleje. 
Vi hjælper også mange kvinder med genoptræning af bækkenbunden efter fødsel eller underlivs operation.

Vi er specialuddannet GynObs fysioterapeuter, hvilket betyder at vi har efteruddannet os indenfor det gynækologiske, obstetriske og urologiske område. Vi har en særlig viden om bækkenbunden og underlivet. Vi kan derfor via undersøgelse, vejledning, øvelser og træning  sammensætte et individuel trænings- og behandlingsforløb, som sikre dig en god og varig effekt. Vi lytter til din historie og står klar til at vejlede lige netop dig i, hvordan du kan være så god som mulig ved dit underliv. 

Tøv ikke med at kontakte os. Sammen kan vi styrke din hverdag., 

Fysioterapeut-har-samtale-med-klient-omhandlende-inkontinens

Det siger vores kunder om os

“Jeg har har to børn, en på 3 år og en på 8 måneder, og har svært ved at holde på vandet 
ved hop, nys, tunge løft og træning. Det er noget jeg  har været meget ked af og holdt for mig selv. Jeg startede til efterfødsesltræning ved StærkHverdag og gik sideløbende til behandling ved en af gynobs fysioterapeuterne. Jeg kan nu holde helt tæt og er SÅ taknemmelig for den professionelle hjælp og indsigt jeg har fået i min bækkenbund og underliv. Kan kun anbefale alle efterfødselskvinder at få tjekket deres underliv ved en GynObs fysioterapeut fra StærkHverdag “

Mette Petersen
Mor til to, inkontinens
576A9865

Problemer med underlivet? - du er ikke alene

For de fleste er det et tabubelagt emne at have et problem i underlivet og man kan føle sig alene med problemet. Derfor har vi erfaring med at det kan være svært at opsøge en professionel og få hjælp. Men alt statistik viser, at problemer med underlivet på ingen måder forekommer sjældent! 
I StærkHverdag arbejder vi til daglig med de nedenstående problematikker og vi står klar til at hjælpe dig.  

Inkontinens

Inkontinens betyder at du har svært ved at holde på luft, urin eller afføring. Inkontinens er meget hyppigt forekommende i forbindelse med graviditet/efterfødsel, operation i underlivet og omkring overgangsalderen. 

Mange især kvinder er ramt af problematikken og statistisk set kommer det til at berøre omkring 50 procent i løbet af deres liv. StærkHverdag behandler både mænd og kvinder med inkontinens problemer.

Nedsynkning af underlivet

Nedsynkning af underlivet/genital prolaps skyldes at blære, livmoder eller tarm buler ind skeden.  Nedsynkning er meget hyppigt forekommende i forbindelse med en fødsel. Ca. 50 % af alle kvinder der har født har en nedsynkning. Det kan variere i hvilken grad nedsynkningen forekommer, om det giver gener. 
Det kan give symptomer som tyngdefornemmelse i underlivet, smerter i underlivet, svien i underlivet, inkontinens og fornemmelse af at tampon falder ud. 

Læs mere om nedsynkning ag underlivs organer i vores blog indlæg HER.

Smerter i underlivet

Smerter i underlivet kan ofte virke lidt diffuse og svære at lokalisere. Smerterne kan sidde omkring skedeåbningen, ved mellemkødet, inde i skeden, i det nederste af maven, omkring halebenet, sædeområdet eller dybt i skeden. Smerterne kan også optræde i lysken, lænden eller ned i lårene. Det er helt normalt at smerterne kan påvirke dit fysiske aktivitetsniveau i din hverdag og have konsekvenser for dit sexliv.  
Måske ved du at du lider af vaginisme eller vulvodyni, så har vi erfaring med at behandle og vejlede dig. 
Der kan være mange årsager til din smerteproblematik, men vi vil i StærkHverdag stå klar til at hjælpe dig og gøre dig klogere på dine smerter. Måske du ved at du lider af vaginisme eller vulvodyni og gerne vil have. 

Læs mere om smerter ved samleje i vores blog indlæg HER. 

Menstruationssmerter

Man regner med at mellem 50 og 90% af alle kvinder i den fertile alder har menstruationssmerter. Smerterne kan variere fra let murren til invaliderende smerter.
Hver 10. kvinde lever med en sygdom der hedder endometriose og hver 10. kvinde lever med PCOS. 

Men selvom rigtig mange kvinder oplever smerter eller problemer med deres cyklus, er det ikke naturligt og noget man bare skal acceptere.

Der kan være rigtig mange årsager til at have menstruationssmerter og en forstyrret cyklus, og i mange tilfælde vil det kunne reduceres eller fjernes med fysioterapi.

Genoptræning efter operation i underlivet

Skal du eller er du blevet opereret i dit underliv, så står vi klar til at hjælpe dig med at genoptræne. Som ved alle andre områder i kroppen, er det anbefalelsesværdigt at genoptræne efter en operation, for at minimere gener efter operation og at stå stærk i resten af dit kvindeliv. Vi har erfaring med genoptræning efter inkontinens- og nedsynknings-operationer samt fjernelse af livmoderen. 

Genoptræning efter fødsel

Vi anbefaler alle kvinder at få deres underliv tjekket ved en GynObs fysioterapeut ca. 6-12 uger efter fødslen. GynObs fysioterapeuten vil undersøge om du har fødselsskader og lave en status på din bækkenbundsfunktion. Dette bidrager til at du får en bedre fornemmelse af dit underliv og bliver klædt på til den rette genoptræning, af din bækkenbund, som passer lige til dig. 

Bækkenbundstræning

Mange med underlivs problemer har god gavn af at kombinere den individuelle behandling med vores FysioPilates hold. Her trænes bækkenbunden og hele kernemuskulaturen. Rådfør dig evt. med os, eller læs mere om vores hold her:

Undersøgelse

Undersøgelse af underlivet

Ved dit første besøg vil fysioterapeuten foretage en grundig undersøgelse på ca. 60 min. Undersøgelsen vil bestå af en god dialog omkring din historie og derefter vil fysioterapeuten, med dit samtykke, undersøge og mærke på din bækkenbund indvendigt. Det fungerer således, at du ligger på ryggen eller siden på briksen, hvor terapeuten vil mærke på din bækkenbund med en finger, med indgang vaginal eller analt. Sammen finder vi frem til den mest optimale behandling, der passer til dig.

Passiv behandling

En del af behandlingen vil nogen gange bestå af en passiv del. Dette kan indebære en guide i at få din bækkenbundsmuskulatur til at arbejde optimal. Det kan også være nødvendigt at lave udspænding, mobilisering eller bløddelsbehandling i områder omkring bækkenbunden, for at skabe de bedste forhold for din bækkenbund og underliv.

Passiv behandling

Aktiv behandling

Aktiv behandling

Ved undersøgelse af bækkenbunden vil vi finde netop din årsag til din problematik. Årsagen kan være svage eller beskadigede bækkenbundsmuskler f.eks. efter en fødsel, eller en overspændt/overaktiv bækkenbund, som har svært ved at slippe. Årsagen kan også skyldes at bækkenbunden er for dårlig til at koordinere et relevant muskelarbejde i forbindelse med bevægelse eller idræt, men musklerne har en normal styrke. Udfra din problematik vil vi sammensætte et relevant træningsprogram og justere dit forløb undervejs.

Videre forebyggende forløb

Når du har opnået dit mål for behandlingsforløbet, har du fået en god forståelse for de gener, du har oplevet. Dog ses det ofte, at når generne er væk, glemmer menneskekroppen alt om fysioterapeutens ord om for eksempel korrekt knibeteknik, udspænding mm. Derfor arbejder StærkHverdag med et vedligeholdende forebyggende forløb efterfølgende, som sikrer, at generne ikke kommer tilbage. Forløbet kan bestå af, at du efterfølgende kommer til vejledning og tjek ved din fysioterapeut i et passende interval, som tilpasses dig.

Videre forebyggende forløb

Skal vi hjælpe dig til en stærkere hverdag, så book en tid hos os