Live Efterfødselstræning2023-01-19T10:34:02+01:00

Live Efterfødselstræning

Online live Efterfødselstræning er for dig, der har født indenfor det seneste år. Træningen varetages af fysioterapeuter med specialviden indenfor graviditet og efterfødsel og du vil derfor være i gode sikre hænder.  Inden du starter din online træning skal du til en undersøgelse ved en fysioterapeut i Aarhus eller Horsens. Denne undersøgelse kan også foregå online. Her sikre vi dig den bedste start på din genoptræning og klæder dig på til de rette træningsteknikker der tilgodeser lige netop din krop.

Online efterfødselstræning foregår live på Zoom, hvor du kan se og interagere med din fysioterapeut.

Efterfødselstræningen hos StærkHverdag er hensynstagende og tilpasses individuelt, så alle kan være med. Det anbefales at starte på træningen 8 uger efter din fødsel, men du er selvfølgelig også velkommen til at starte sener.

Det vil du opnå ved at deltage i live efterfødselstræning

  • Du får genoptrænet din krop korrekt og sikkert efter din graviditet og fødsel eller kejsersnit
  • Du får en stærkere og mere udholdende bækkenbund
  • Du får en større følelse af velbehag og overskud i din hverdag
Efterfødseltræning med baby ved fysioterapeut

Du er velkommen til en gratis prøvetræning

Om Live Efterfødselstræning

Vil du gerne sikkert igang med træning efter din graviditet og fødsel? Vil du gerne trænes af en fysioterapeut med specialviden indenfor graviditet og efterfødsel? Vil du gerne træne online og fortsat have et motiverende fællesskab og mulighed for personlig vejledning i din træning? Så er dette holdet for dig!

Live Efterfødselstræning ved StærkHverdag er for dig:

  • Der gerne vil have din krop strammet op
  • Der gerne vil arbejde med din kropsholdning og ergonomi i din hverdag som mor, fx ammestillinger, løft mm.
  • Der gerne vil lære at knibe korrekt i din bækkenbund
  • Der gerne vil træne hensigtsmæssigt ift. delte mavemuskler
  • Der gerne vil have vejledning og træning af en fysioterapeut
  • Der gerne vil træne online men fortsat have et sammenhold med andre mødre 
  • Der gerne vil kunne træne hjemme fra egen stue
  • Der gerne vil deltage i online træning som du skal deltage i på faste tidspunkter, så du ved at du får gennemført træningen

Selve træningen

Det er altid en fysioterapeut med efteruddannelse indenfor graviditet og efterfødsel, som underviser dig. Vi sammensætter uge efter uge et program der indeholder den bedst mulige træning efter en fødsel, hvor vi har forskellige fokuspunkter. Nogle af de emner vi kommer ind på er: delte mavemuskler, bækkenbunden og ergonomi i hverdagen med fokus på løft og en god holdning.

Du har altid mulighed for at stille spørgsmål til din fysioterapeut under og efter træningen omkring netop din krop. Vi er uddannet i hvor meget og hvor lidt du må træne ift. din krops signaler.

Efterfødselstræningen er bygget op efter et stærkt koncept, udviklet af StærkHverdag, med henblik på træning efter en graviditet. Konceptet indeholder træning af dine dybtliggende stabiliserende muskler og bækkenbundstræning med fysio-pilates øvelser og hver time afsluttes med puls/styrke træning. Alle programmer er skræddersyet til træningen efter en fødsel, således at vi arbejder med de muskler der er bedst at styrke efter en graviditet og fødsel. Har du deltaget i StærkHverdags GravidTræning, vil du være kendt med konceptet.

Træningen er bygget op så alle kan være med, uanset om du er vant til at træne eller aldrig har trænet før.  

Hvorfor er træning efter en fødsel vigtig?

Under en graviditet og fødsel sker der store forandringer i kroppen og belastningen bliver anderledes samtidig med at du har en anderledes hverdag som nybagt mor. Det er vigtigt at være bevidst om disse forandringer og vide hvordan man bedst muligt håndterer dem i sin hverdag, for at forebygge og lindre gener som inkontinens, nedsynknng af underlivet, smerter i bækken og lænd og overbelastning af skuldre og håndled. Forskningen viser også at der er en øget risiko for fx inkontinens senere i livet, hvis bækkenbunden ikke genoptrænes efter en graviditet.

Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte os.

Praktisk Information om Live Efterfødselstræning

Undersøgelse inden start på hold
Der er løbende optag på online efterfødselstræning, dvs. at du kan starte med at træne lige når det passer dig bedst. For at sikre den bedste kvalitet i din træning, starter alle træningsforløb med en individuel undersøgelse hos din fysioterapeut i vores klinikkerne i Aarhus, Aalborg eller Horsens. Hvis du ikke bor i nærheden af disse byer kan undersøgelsen også foretages online. Det tager 30 min. og koster 350,- (der er tilskud fra sygeforsikring “danmark”). 

Priser
6 turs-klippekort: 825 kr.
10 turs-klippekort: 1300 kr.
15 turs-klippekort: 1800 kr.

Klippekortsordning
StærkHverdag kører med en klippekortsordning til alt holdtræning, som giver dig en utrolig fleksibel træning:
6 turs-klippekort, varighed 7 uger.
10 turs-klippekort, varighed 12 uger. 
15 turs-klippekort, varighed 18 uger.

Der kan meldes afbud til træning senest 3 timer før holdstart. Ved manglende afbud eller for sent afbud gælder dette som et klip. 

Holdtider
Midlertidig i pause, men skriv gerne ved interesse.
Mandag kl. 12.15-13.15

Online live træning på Zoom: 

Online efterfødselstræning fungerer på præcis samme måde som vores fysiske hold i StærkHverdag klinkkerne. Du deltager blot hjemme fra din egen stue.
Der vil maksimalt være 10 deltagere på online efterfødselstræning, så fysioterapeuten har mulighed for at se alle på skærmen og vejlede alle undervejs i træningen. 

Praktisk information: 

  • Du kan deltage i træningen fra din telefon, ipad eller computer 
  • Du vil kunne se og høre din fysioterapeut 
  • Du kan selv vælge om fysioterapeuten og de andre deltagere kan se og høre dig
  • Vi vil anbefale at have jeres kamera tændt, da det giver et fællesskab med de andre mødre samt at fysioterapeuten kan vejlede jer personligt
  • Du vil modtage et mødelink i en informationsmail når du tilmelder dig.