Nedsynkning af underlivet

Hvad er en nedsynkning?

Har du en nedsynkning også kaldet underlivs prolaps, betyder det, at en eller flere af dine underlivsorganer er sunket ned i bækkenet. Det er underlivsorganerne blære, livmoder og endetarm der ses oftest synke ned. Vi opdeler nedsynkning efter hvilket organ der er påvirket samt i hvilken grad (grad 0-4) det er nedsunket. Symptombilledet kan variere afhængigt af hvilket organ der er påvirket og i hvilken grad.

Årsager til nedsynkning:

Graviditet og vaginal fødsel. Hos ca. 50 % af alle kvinder, der har født vaginalt, vil man ved en gynækologisk undersøgelse kunne finde en nedsynkning af et eller flere af underlivets organer i større eller mindre grad.
Vedvarende forstoppelse
Overvægt
Tidligere kirurgi i underlivet
Alder
Genetik

Symptomer på nedsynkning

Der er altså en del kvinder der vil få en nedsynkning på et tidspunkt i deres kvindeliv. Vigtigt er dog, at det slet ikke er alle kvinder, som oplever symptomer derfra.

Symptomer på nedsynkning:

Tyngdefornemmelse.
Følelse af fylde eller trykken i underlivet.
En følelse af at noget kommer ud af skeden. Det kan føles som en tampon, der er ved at glide ud.
Den udbulende fornemmelse bliver værre op af dagen, ved hårdere fysisk aktivitet og under menstruation.

Særligt for cystocele/nedsynkning af blæren

Hyppig vandladning
Stærk vandladningstrang
Problemer med at tømme blæren helt
Urin inkontinens

Særligt for rectocele/nedsynkning af endetarmen

Problemer med at tømme tarmen for afføring

Særligt for uterocele/nedsynkning af livmoderen

Man kan have afførings relaterede problemer, som kan variere fra diarre til forstoppelse.
I stående stilling kan opleves træk og stræk til den nederste del af maven.
Man kan have lændesmerter, som aftager, når man lægger sig ned

Herunder ses billeder af de tre forskellige nedsynkninger. Det første billede er sådan organer normalt skal sidde og derefter kommer grad 1, 2 og 3. Den røde linje er bækkenbunden.

Træk vejret dybt og læs hvorfor dine gener formentligt snart bliver bedre

Har du nyligt opdaget symptomer på en nedsynkning og føler du dig nu bekymret, utryg og bange, skal du vide at dette er helt normalt og fuldt forståeligt. Heldigvis er gener fra en nedsynkning ikke en statisk ting og kan svinge meget. Du vil måske kunne få generne helt til at forsvinde, hvis du lærer din krop og nedsynkning at kende og får den rette hjælp.

Først skal du lære dine symptomer og nedsynkning at kende. Vi kan dele nedsynkning op i to kasser. Den første kasse er selve vævsskaden, mens den anden kasse er det symptombillede du mærker.

Den første kasse - vævsskaden

Når vi snakker om vævsskaden er det den skade der er sket på det støttevæv, der holder dine underlivsorganer i bækkenet. Forestil dig dine organer bliver holdt oppe af hængekøjer der omslutter hvert organ. Hvis hængekøjen helt eller delvist mister sit ene fæste, så vil organerne synke længere ned. Denne vævsskade kan vi ikke påvirke ved fysioterapi, men selve ophænget til organet kan bedres med kirurgi.

Operation er aldrig første valg og i mange tilfælde heller ikke nødvendigt. Du kan nemlig afhjælpe dine symptomer på flere måder.

Den anden kasse – Symptombilledet

Symptombilledet kan variere utroligt meget fra dag til dag men også fra morgen til aften og afhænger af mange andre faktorer end selve vævsskaden. Lærer du disse faktorer at kende, kan du også bedre selv påvirke graden af gener positivt. Dette kan også bidrage med en forståelse af hvorfor du den ene dag mærker flere gener end den anden.

Det er vigtigt for dig at vide at en forværring i symptombilledet ikke betyder en forværring i selve vævsskaden og den “hængekøje” der støtter, men at hængekøjens vilkår til at støtte kan varierer. Forstår du hvorfor du mærker dine symptomer, vil du bedre kunne håndtere dem.

Hvad kan du gøre?

Lad os tage fat i nogle af de faktorer som kan påvirke dit symptombillede og hvad du kan gøre.

Mave/tarm systemet

Forstoppelse kan forværre dine symptomer. Forstoppede tarme lægger ekstra vægt på din nedsynkning og ofte benytter du også et stort bugpres når du går på toilettet, for at komme af med din afføring. Bugpres er en af de risikofaktorer, vi med sikkerhed ved påvirker nedsynkning.

Forsøg derfor at hjælpe dit mave/tarmsystem på vej ved at have fokus på:

Et væskeindtag på 1.5-2 l pr døgn
Fiberrig kost evt. med supplering af HUSK (loppefrøskaller)
Motion/bevægelse
Brug af afføringsmidler som magnesia eller movicol.
God toilet stilling med fødderne på en skammel og afslappet mave og bækkenbund

Fysisk aktivitet, hvor lidt og hvor meget?

Mange med nedsynkning vil opleve en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og øget symptomer/gener i større eller mindre grad.
Det er vigtigt at starte med at sige at fysisk aktivitet har MANGE fordele for din krop og din nedsynkning, så løsningen er IKKE at stoppe med fysisk aktivitet. I stedet skal du være mere opmærksom på at balancere din fysisk aktivitet og lytte til hvad den siger til dig.

Fysisk aktivitet som typisk kan udtrætte og tynge i dit underliv er mange løft fx af dine børn eller tung styrketræning, havearbejde, gang og løb over en længere distance. Når kroppen bruges og belastes, medfører det på et tidspunkt udtrætning af dine muskler i bækkenbunden såvel som i resten af kroppen. Dette kan medføre nedsat støtte til underlivsorganerne, som derfor kan føles tungere.

Hvordan kan du navigere i graden af fysisk aktivitet, dette kommer vi med et par bud på her:

Lyt til underlivet. Underlivet snakker lidt anderledes til dig end fx dine knæ, som ofte vil reagere med ubehag hvis du overbelaster dem. Underlivet er træt når der kommer en tyngdefornemmelse og en udbulende fornemmelse, der er større end inden du gik i gang. Den kan også reagere med en presserende tissetrang eller dryp i bukserne som et hint til at den er træt.
Hen på dagen er det okay at mærke dit underliv tydeligere, men når du står op dagen efter, skal det føles som dit underliv normalt føles igen.
Forsøg at indsætte hvile løbende gennem dagen. Dette kan blot være to min. hvor du lægger dig ned, gerne med bagdelen i vejret for at give dit underliv ro.

Bækkenbundens funktion - bækkenbundstræning

Bækkenbunden har den fornemme opgave, at den bla. skal støtte vores underlivsorganer. For at den kan arbejde optimalt kræver det at den både er hurtig, stærk, kan give slip og er udholdende. Halter en af disse funktioner, kan det betyde at musklerne ikke kan give den nødvendige støtte, og dine symptomer derfor fremstår tydeligere. Derfor er det gavnligt at træne din bækkenbund. Vi kan anbefale at få lavet et underlivstjek hos en gyn.obs fysioterapeut, som vurdere din bækkenbund og vejleder dig i at træne din bækkenbund mest optimalt. Forskning viser at bækkenbundstræning har en gavnlig effekt på symptomerne på nedsynkning og eks. minimerer oplevelsen af bulging (udbulning), tyngde, inkontinens, tarmproblemer og at det øger livskvaliteten.

Vægttab

Overvægt og fedme ligger helt naturligt en øget belastning på din krop og dit underliv, som derfor konstant skal arbejde lidt ekstra og hurtigere udtrættes. Er du overvægtig er et vægttab derfor relevant.

Støttepessar

Der findes støttepessarer som har til formål at yde ekstra støtte til underlivets organer. Støttepessaret testes og tilpasses dig enten på sygehuset eller hos enkelte gyn.obs fysioterapeuter eller gynækologer, således at den helt rette findes til dig og din krop. støttepessaret sættes op vaginalt og holder de indre organer bedre påplads. Nogle støttepessarer kan sidde flere måneder af gangen, mens andre kan sættes op, eks. før en løbetur og tages ud efterfølgende, afhængig af hvornår du oplever gener og ønsker ekstra støtte. Dette er et rigtig godt hjælpemiddel.

Operation

Oplever du ikke tilstrækkelig effekt af ovenstående, er operation også en mulighed. Her går man ind og strammer vævet op omkring organerne, som dermed får mere støtte. Dette kan være en god løsning for dig der oplever mange gener og manglende effekt af anden behandling. Dog skal nævnes at omkring 20 % af de kvinder der opereres oplever at deres symptomer vender tilbage igen. Man anbefaler tidligst kvinder, som har født, at blive opereret 1 år efter fødslen og generelt når man er færdig med at få børn.

Book en tid hos en af vores gyn.obs fysioterapeuter

Har du symptomer på en nedsynkning, eller oplever du forværring i dine symptomer vil vi rigtig gerne hjælpe dig med at få en større forståelse og tryghed i de gener du oplever, samt guide dig i et træningsforløb mod en stærkere og velfungerende bækkenbund der kan støtte dig gennem din hverdag. Vi tilbyder en grundig undersøgelse af din bækkenbund, som sammen med en dybdegående snak ligger til baggrund for de behandlingstiltag, vi sætter i gang.

Du kan booke en gyn.obs. undersøgelse i både Risskov og Horsens.

Vi glæder os til at tage imod dig.

Kilder:

Bugge C, Adams EJ, Gopinath D, Stewart F, Dembinsky M, Sobiesuo P, Kearney R.
Pessaries (mechanical devices) for managing pelvic organ prolapse in women.
Cochrane Database of Systematic Reviews 2020, Issue 11. Art. No.: CD004010.
DOI: 10.1002/14651858.CD0040
Pelvic floor muscle training in the treatment of pelvic organ prolapse: A meta-analysis of randomized
controlled trials – J. Ge a , X.J. Wei a,∗, H.Z. Zhang b , G.Y. Fang a
The efficacy of pelvic floor muscle training for pelvic organ prolapse: a systematic review and meta-analysis
Chunbo Li 1 & Yuping Gong 2 & Bei Wang
Lifestyle advice and pelvic floor muscle training for women with pelvic organ prolapse, Phd thesis, Ulla Due. Public defense: 27th of November. 2015. Herlev Hospital