Kejsersnit
Har du født ved kejsersnit, så står vi klar til at hjælpe dig i StærkHverdag. Vi vejleder, behandler og bruger øvelser til at bearbejde dit arvæv så det blive smidigt og bevægeligt.
Det er aldrig for sent at tage sig af sit arvæv selvom det måske er blevet foretaget for 5 eller 20 år siden, men der er store fordele ved at gøre en tidlig indsats. Et kejsersnit er en stor maveoperation, der kræver genoptræning og kærlig omsorg, for at behandle arvævet og derved mindske risikoen for gener nu og i fremtiden.
Arvæv
Det siger vores klienter om os:
Det fysiske og mentale kejsersnit
Når du har født ved kejsersnit vil vi anbefale at give dit ar opmærksomhed så du forener dig med arret og oplevelsen ved at gennemgå et kejsersnit samt at minimere risikoen komplikationer.
Berøring og bevægelse vil være med til at bearbejde mit kejsersnit ar både fysisk og mentalt. Et kejsersnit kan være forbundet med mange forskellige følelser og vi kan kun anbefale at du forholder til hvad kejsersnittet har sat sig af spor i lige netop dig.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer er det relevant at få behandling af dit kejsersnit ar:
- Smerter omkring lænd, bækken, baller og underlivet.
- Besværet blærefunktion og vandladninger
- Udfordringer med fertiliteten og den kvindelige cyklus.
- Smerter under samleje.
- Væskeophobning i bækkenet som kan give hævelse og træthed i underlivet.
- Smerter og stramninger i arret.
- Nedsat bevægelighed i bækkenområdet.
- Ubehag ved berøring og ved brug af bestem tøj.
- Du er ikke tilfreds med arrets udseende og oplever at have fået en tagrende effekt ved arret.
Information om et kejsersnit
Omkring 20% af alle fødsler foregår ved et kejsersnit. 50 % ved planlagt kejsersnit og 50% ved akut kejsersnit, hvilket gør at mange ikke er forberedt eller velinformeret omkring dette indgreb.
Under selve indgrebet laver kirurgen et ca. 15 cm langt snit på tværs af maven nogle cm over kønsbenet. Der skæres igennem mange lag: Hud, fedtvæv, muskelsener, mavemuskler, bughinde, livmoder og fosterhinde foruden alle bindevævslagene. De enkelte lag skal bagefter vokse sammen hvorfor der bliver dannet arvæv, som også kan kaldes klistervæv. Klistervævet er altså kroppens helings- og overlevelsesmekanisme.
Arvæv vil føles mere hårdt og sejt at røre ved og i nogle tilfælde kan der ske sammenvoksninger mellem de forskellige lag.
Arvæv bliver mere stramt og fast des ældre du bliver, så det er helt naturligt at du måske vil mærke mere til dit kejsersnit senere i livet. Kroppen arbejder på at kompensere for det område der er mindre bevægeligt for at opretholde kroppen funktioner. Det betyder at der sættes større krav til andre steder i kroppen specielt i lænde-, bækken- og hofteområdet som kan føre til overbelastnings ømhed eller smerter.
Behandling af kejsersnit arvæv
Vi har stor erfaring i at forebygge og behandle komplikationer forbundet med dit kejsersnit ar. Vi tilbyder både individuel behandling og genoptræning på vores efterfødselshold.
For de fleste kvinder, betyder det meget, at deres kejsersnit heler flot og bliver pænt. Men vil man forebygge, at der kan opstå komplikationer senere hen, så er man nødt til også at koncentrere sig om de lag, der ligger dybere end huden.
Hos StærkHverdag behandler vi arvævet i dybden med manuelle teknikker og øvelsesterapi. Du vil også kunne blive oplært i selv at behandle dit arvæv hvis du har mod på dette.
Læs mere i vores blog indlæg om hvad du selv kan gøre ved dit kejsersnit i den første tid HER.
Arvæv
For os er det vigtigt, at du får behandlet og mobiliseret dit arvæv, uanset hvad baggrunden for dets tilblivelse er. Det skal blive blødt og smidigt så du føler, at det er en del af dig og at din krop kan leve bedst muligt videre efter en operation, fødsel eller ulykke uden gener.
Hvad er arvæv?
Arvæv er kroppens helings- og overlevelsesmekanisme. Efter en fødselsbristning, operation, infektion eller ulykke vil kroppen arbejde på at hele sig. Det gør den ved at danne arvæv, som også kan kaldes klistervæv. Kroppen klister skadestedet sammen således at kroppen igen er funktionsdygtig.
Arvæv vil føles mere hårdt og sejt at røre ved og i nogle tilfælde kan der ske sammenvoksninger mellem de forskellige lag i kroppen, fx mellem bindevæv, hud og muskelvæv.
Arvæv bliver mere stramt og fast des ældre du bliver, så det er helt naturligt at du vil mærke mere til dit ar senere i livet. Kroppen arbejder på at kompensere for det område der er mindre bevægeligt for at opretholde kroppens funktioner. Det betyder at der sættes større krav til andre steder i kroppen specielt i lænde-, bækken- og hofteområdet som kan føre til overbelastnings ømhed eller smerter.
Endometriose
Endometriose betyder, at væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen. Når kvinden menstruerer bløder slimhindevævet også ude i bughulen hvilket kan føre til stærke smerter, irritation og arvæv.
Ca. 10 % af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose. De mest hyppige symptomer på endometriose er smerter ved menstruation og samleje, øget træthed, fordøjelsesproblemer og nedsat fertilitet. Der kan også opleves andre symptomer som smerter ved vandladning og afføring, blod i urin og afføring, samt diffuse smerter i hele kropsstammen.
Vi kan lindre dine symptomer med arvævsbehandling, vejledning og øvelsesterapi.
Arvæv i underlivet
Har du født vaginalt og fået en fødselsbristning grad 1, 2, 3, eller 4 så vil du efter fødslen være blevet syet i dit underliv. Alt efter hvilken grad din bristning er, er du blevet syet i et lille mere overfladisk område eller et større og mere dybt område i dit underliv.
Fælles efter en bristning dannes der arvæv hvor du er blevet syet. Nogle kvinder oplever at helingen går uproblematisk og de mærker ikke arvævet efterfølgende. Andre kan have en mere problematisk heling eller mærke at arvævet er følsomt og stiv.
Et overfølsomt og stift arvæv kan føles ubehageligt ved vandladning og afføring, når du tørrer dig ved toilet besøg og ved et samleje.
Mange kvinder fortæller at de oplever en trækkende, brændende, sviende fornemmelse ved berøring af arvævet.
Vores GynObs fysioterapeuter kan vha. indvendig udspænding af bækkenbunden, vejledning og øvelsesterapi minimere eller helt afhjælpe de symptomer du oplever fra dit arvæv.
Arvæv efter mave- eller tarmoperation
Har du fået foretaget en operation i din mave eller tarm kan vi hjælpe dig med at bearbejde dit arvæv, afhjælpe evt. fordøjelsesproblematik og genoptræne dine mavemuskler.
Behandling af dit arvæv
Vi kan hjælpe dig til en større forståelse for, hvilken betydning arvæv kan have for din krop. Arvævsbehandling vil altid stå sammen med vejledning, rådgivning og øvelsesterapi.
Under arvævsbehandlingen bruger vi dybdegående manuelle teknikker som løsner arvævet og de strukturer som er spændte og påvirket af arvævet. På den måde optimeres mobiliteten i det område der behandles som er med til at give et øget blodflow, så der er gode forudsætninger for at kroppen kan skille sig af med affaldsstoffer og ernære sig nye.
Vi instruerer i hjemmeøvelser, der bibeholder den øgede bevægelighed, og som desuden er med til at genoptræne din krop.
Træning/genoptræning
Vi vil altid anbefale som en led i behandling af arvæv at genoptræne de muskler og nerver der ligger omkring arret.
I StærkHverdag har vi flere oplagte typer af holdtræning, som kan være et led i at du får en bedre balance i din krop.