Graviditetsgener og efterfødselsgener
Mange oplever graviditets- og efterfødselsgener i forbindelse med deres graviditet og/eller efter en fødsel. Gener som lænde- og bækkensmerter, ligament smerter, underlivsspændinger, ubehag fra arvæv ved bristning i underlivet eller kejsersnit, delte mavemuskler, ødem i kroppen mm. Men vidste du at disse gener kan minimeres eller afhjælpes?
StærkHverdag er ekspert i kvindekroppen og dens bevægelser og funktioner og vi har specialiseret os indenfor de udfordringer, gener og smerter en graviditet og fødsel (vaginal og kejsesnit) kan medføre.
Vi står derfor klar til at hjælpe og vejlede dig, i netop denne fase af dit liv.
Din baby er altid velkommen til at komme med til behandling.
Du behøver ingen lægehenvisning og kan bestille en undersøgelse allerede idag.
Det siger vores kunder om os
“Jeg har i mange år haft bækkengener og disse er blevet forværret under min graviditet. Jeg har gennem årene prøvet mange fysioterapeuter men aldrig fået så kompetent og grundig undersøgelse og behandling, som hos StærkHverdag. Jeg gik derfra godt rustet med få, men effektfulde øvelser som jeg blev grundig introduceret til. Har du graviditetsgener, så kan jeg klart anbefale StærkHverdag.”
Graviditetsgener og efterfødselsgener vi kan forebygge, afhjælpe eller minimere
En graviditet og efterfødselsforløb er en naturlig proces, men kan også være stor belastning for kroppen. Alle kvinder oplever forskellige former for forandringer i krop og sind under og efter deres graviditet og mange oplever gener og ubehag.
Ledene bliver mere eftergivelige specielt i bækken og lænd. Maven og musklerne skal tilpasse sig den voksende mave, den ændrede kropsholdning og øgede vægt på rekordtid.
Vi sammensætter altid et behandlingsforløb som tilpasses dine individulle graviditetsgener og/eller efterfødselsgener, som kan være:
- Bækkensmerter
- Bækkenløsning
- Smerter fra hofte og lyske
- Ligament smerter
- Lændesmerter
- Ischias smerter med udstråling til balle og ben
- Spændinger og smerter mellem skulderbladene
- Ødem (væskeophobning i kroppen)
- Rectus diastase (delte mavemuskler)
- Arvæv fra kejsersnit
- Arvæv efter bristning i underlivet
- Inkontinens
- Nedsynkning af underlivet, læs mere om nedsynkning i vores blod indlæg HER
- Smerter ved samleje
- Træthed i ryggen
- Uhensigtsmæssig holdning
Bestiller du tid efter fødslen er der naturligvis plads og tid til at du kan tage dit barn med til behandling.
Læs mere om graviditetsbetinget bækkensmerter i vores blogindlæg HER.
Efterfødselstjek og graviditetstjek
Er du usikker på hvordan du skal tackle din gravid- eller efterfødselskrop i din hverdag og under træning, så kan du booke et efterfødselstjek eller graviditetstjek.
Her vil vi tjekke for delte mavemuskler, tjekke op på dit knib i bækkenbunden, tjekke dit kejsersnit ar og vejlede dig i den rette træning og ergonomi i hverdagen tilpasset netop dig.
Specialiseret træning under og efter graviditet
Mange gravide og nybagte mødre har også stor gavn af vores specialiseret holdtræning før og efter fødslen. Du kan læse mere om holdene her:
Et typisk graviditets- og efterfødselsforløb hos StærkHverdag
Undersøgelse
Undersøgelse af graviditetsgener/efterfødselsgener
Ved dit første besøg vil fysioterapeuten foretage en grundig undersøgelse på ca. 60 min af dine graviditets og efterfødselsgener. StærkHverdag arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi ikke kun ser på symptombilledet, men også tager udgangspunkt i din sygehistorie, din kropstype og de områder i din krop, som ikke bevæget sig optimalt. Det er derfor vigtigt at have en god dialog omkring din sygehistorie og at undersøge hele kroppen i en sammenhæng. Sammen finder vi frem til den mest optimale behandling, der passer til dig.
Passiv behandling af graviditetsgener/efterfødselsgener
En del af behandlingen vil typisk bestå af en passiv del. Dette kan indebære behandling på briksen, hvor fysioterapeuten har hænderne på dig, fx ledmobilisering, udspænding og bløddelsbehandling. Dette kan f.eks. være med til at nedsætte smerte eller skabe fri bevægelighed i et område. Den passive del kan også indebære tape, akupunktur og vejledning i forhold til hjælpemidler.
Passiv behandling
Aktiv behandling
Aktiv behandling af graviditetsgener/efterfødselsgener
For at opnå eller bibeholde et bedre bevægemønster og afhjælpe/minimere dine graviditetsgener og eller efterfødselsgener kræver det en egen indsats af dig, som fysioterapeuten vejleder og følger dig tæt i. Den aktive del kan være et hjemmetræningsprogram, eller deltagelse på hold i klinikken. Der lægges vægt på kvalitet fremfor kvantitet, og du vil nøje blive instrueret i de specifikke øvelser som kan afhjælpe/minimere dine graviditetsgener og eller efterfødselsgener. Dette vil skabe en langsigtet effekt, hvor symptomerne ikke vender tilbage igen.
Videre forebyggende forløb
Når du har opnået dit mål for behandlingsforløbet, har du fået en god forståelse for dine efterfødsels- og graviditetsgener. Dette er med til at holde dig fra de uhensigtsmæssige bevægemønstre, der i første omgang gav dig dine gener. Dog ses det ofte, at når generne er væk, glemmer menneskekroppen alt om fysioterapeutens ord om korrekt siddestilling, bevægemønstre mm. Derfor arbejder StærkHverdag med et vedligeholdende forebyggende forløb efterfølgende, som sikrer, at generne ikke kommer tilbage. Forløbet kan bestå af, at du efterfølgende kommer til vejledning og tjek ved din fysioterapeut i et passende interval, som tilpasses dig.