Barselscafé i Aarhus2024-09-10T15:13:17+02:00

Barslescafé Aarhus

Barselscafé er for alle barslende gravide, mødre og fædre. Der er selvfølgelig plads til dit barn hvis du har født. StærkHverdag afholder en månedlig barselscafé, hvor der vil være forskellige temaer på programmet. 

Det er en sjov, hyggelig og lærerig formiddag med fokus på et fællesskab med andre barslende. Følg med her på hjemmesiden eller på StærkHverdags instagram eller facebook for at holde dig opdateret på de forskellige caféer. 
Hos StærkHverdag er der en rolig og nærværende atmosfære, hvor der er faciliteter til dig og dit barn. Et sovende barn kan stå udenfor i barnevogn eller tages med ind. Indenfor har vi et pusleområde. Der er gratis parkering lige ved døren og på den modsatte side af vejen ved UnoX. 

GynObs fysioterapeut Katrine Meyer vil være vært til barslescafeerne og står til rådighed til spørgsmål indenfor kvindekroppen under og efter graviditet. Der vil være en lækker let forplejning med kaffe, the, frugt, grønt og sødt. 

Babytegn

Kom til en hyggelig formiddag hvor Kristina vil lære dig babytegn og fortælle om hvad det kan give dig og dit barn. 

Formiddagen er for alle barslende mødre som fædre med børn mellem 2-16 måneder. Begge forældre er også velkomne. 

Når dit lille barn kan bruge babytegn, kan I hurtigere forstå hinanden. På den måde styrkes jeres relation og tilknytning. I undgår mange frustrationer i hverdagen, og du støtter din babys sprogudvikling. Du får en helt unik indsigt i, hvad dit barn føler og tænker, og din baby vil elske at dele sine tanker og oplevelser med dig. Brugen af babytegn skaber nogle af de bedste minder fra de første år med dit lille barn.

Hvad er babytegn? 

Babytegn er simple fagter, som vi bruger sammen med vores talte ord.

Babytegn udnytter barnets evne til at kontrollere og bruge sine hænder bevidst fra en meget tidlig alder. Tænk bare på, når det lille barn på 7-9 måneder begynder at klappe og vinke – det er fagter, barnet har lært ved at se os voksne bruge dem.

Praktisk: 

  • Sted: Nrd. Strandvej 124, 8240 Risskov
  • Pris: 95 kr. 
  • Bindende tilmelding. 

BabyTummel

Deltag i en hyggelig formiddag i skønne omgivelser med plads til dig og din baby. 
Barselscafén er for dig der er på barsel (mor eller far). 
Til denne café sætter vi fokus på babymotorik. 
En formiddag hvor du vil få inspiration til gode motoriske lege og sansestimulering af dit barn. 
Børne fysioterapeut Sofie Risager vil lære dig om dit barns motoriske udvikling og er klar på at svare på spørgsmål.
Kom og få en stjernestund med dit barn, hvor i har mulighed for at opleve en dyb og sjov forbindelse gennem leg og motorik.

Sofie er børne- og spædbarns fysioterapeut hos Protreatment Aarhus N og hjælper forældre med at styrke deres børns motoriske udvikling på en sjov og lærerig måde. 
Katrine Meyer som er GynObs fysioterapeut vil være tilstede ved hver barselscafé og står til rådighed for spørgsmål omkring kvindekroppen efter fødsel.

Der vil være en barselscafé hver måned med forskellige emner.

Tilmeldingen er bindende.

Praktisk: 

  • Sted: Nrd. Strandvej 124, 8240 Risskov
  • Pris: 95 kr. 
  • Bindende tilmelding. 
2

Efterfødselskroppen

Deltag i en hyggelig formiddag i skønne omgivelser med plads til dig og din baby. 
Barselscaféen er for dig der har født inden for det seneste år. 

En formiddag hvor der er plads til nærvær og hygge blandt mødre og deres babyer. 
Katrine Meyer GynObs Fysioterapeut fra StærkHverdag vil dele ud af hendes viden omkring efterfødselskroppen. Jeg vil kommer med fif og øvelser til hvordan du kan tage dig godt af dit underliv og mavemuskler efter både vaginal og kejsersnit fødsel. Du kan være med fra 6 uger efter fødsel og indtil du ikke er på barsel mere. 

Der vil også være mulighed for fælles snakke med de andre medmødre omkring efterfødselskroppen og hvordan i hver og især lander i den. Der er rig mulighed for at snakke med Katrine i et fællesrum eller individuelt til slutningen af caféen.  

Selvom at der er fokus på mor til denne barselscafe, vil der være plads til at din baby er med. Vi holder små pauser løbende og sørger for at lave aktiviteter, hvor dit barn også bliver underholdt. 

Praktisk: 

  • Sted: Nrd. Strandvej 124, 8240 Risskov
  • Pris: 95 kr. 
  • Bindende tilmelding. 

Mor med overskud

Uanset om du har et eller flere børn, så har du måske mærket, hvad det kræver af dig, at være mor. Både mentalt og fysisk. Og til tider har du måske følt dig drænet, irritabel og udmattet. 

Det er selvfølgelig helt ok at være brugt op af og til, men hvis det sker for ofte, vil du på sigt opleve mistrivsel, manglende glæde og større sandsynlighed for at udvikle stress. 

  • Så hvordan undgår man at løbe tør for energi i løbet af dagen med små børn?
  • Hvordan fylder man sit eget energikar op løbende?
  • Og hvad gør man når man skal tilbage på job?

Lærke Wendelboe arbejder til daglig som mor-mentor, hvor hun rådgiver og hjælper mødre med at skabe en hverdag, de ikke brænder ud i. Gennem både et indre arbejde med sig selv og et lavpraktisk arbejde med struktur og rutiner i hverdagen, skaber hun sammen med mødrene en holdbar løsning, som giver masser af energi og overskud i hverdagen, – uanset hvad der måtte ske. 

Kom og hør Lærkes oplæg om hvordan du kan skabe nogle solide og gode rutiner for dig selv – både imens du er på barsel og når du skal tilbage på arbejde igen, og få input og sparring på din egen situation. 

Læs mere her: Lærkes instagram 

Katrine Meyer som er GynObs fysioterapeut vil være tilstede ved hver barselscafé og står til rådighed for spørgsmål omkring kvindekroppen efter fødsel.

Der vil være en barselscafé hver måned med forskellige emner.

Tilmeldingen er bindende.

Praktisk: 

  • Sted: Nrd. Strandvej 124, 8240 Risskov
  • Pris: 95 kr. 
  • Bindende tilmelding.