Udendørs Barnevognstræning 2020-05-18T14:45:11+02:00

Udendørs Barnevognstræning​

Udendørs barnevognstræning er for kvinder og mænd der er på barsel og gerne vil træne ude i naturen. Træningen foregår i smukke Riis skov, hvor vi bruger naturen som redskab. Alle kan deltage i træningen, da der vil være fokus på efterfødselskroppen, men øvelserne vil blive vist på flere niveauer så alle kan blive udfordret – også mænd.

Træningen varetages altid af fysioterapeuter som har efteruddannelse i efterfødselskroppen og som guider og sørger for, at du træner din krop korrekt.

Det vil du opnå ved at gå til Udendørs Barnevognstræning​

  • Du får en stærkere og mere udholdende krop
  • Du får en bedre kondition
  • Du får en større følelse af velbehag og overskud i din hverdag
Mor træner med barnevogn i risskov ved fysioterapeut

Om Udendørs Barnevognstræning​

Vil du gøre noget godt for din krop? Bliver du motiveret af at træne i det fri? Så er dette holdet for dig!

Udendørs Barnevognstræning ved StærkHverdag er for dig:​

  • Der gerne vil træne hensigtsmæssigt efter din graviditet og fødsel
  • Der gerne vil have en stærkere krop 
  • Der gerne vil arbejde med din stabiliserende muskler (bækkenbund, dybtliggende mave- og rygmuskler)
  • Der gerne vil have pulsen op og sved på panden
  • Der gerne vil ud af babyboblen derhjemme og ud i naturen
  • Der gerne vil have vejledning og træning af en fysioterapeut 
  • Der gerne vil have sammenhold med andre mødre og fædre

Selve træningen

Det er altid en fysioterapeut med efteruddannelse indenfor graviditet og efterfødsel, som underviser dig. 

Vi bruger naturen som træningsredskab, og du vil få en effektiv træning for hele kroppen. På Udendørs Barnevognstræningholdet skruer vi op for intensiteten i træningen ift. vores indendørs efterfødselshold. Derfor anbefaler vi ikke at starte på udendørstræning hvis du har komplikationer efter din graviditet og fødsel, som inkontinens(ufrivillig vandladning), udtalt delte mavemuskler eller smerter i kroppen, men derimod er vores indendørs efterfødselstræning meget oplagt til genoptræning af dette. Hvis du er i tvivl om holdet er noget for dig, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Udendørs Barnevognstræning er bygget op efter et stærkt koncept, udviklet af StærkHverdag, med henblik på træning efter en graviditet. Konceptet indeholder træning af dine dybtliggende stabiliserende muskler og bækkenbundstræning, som vil indgå som en del af opvarmningen i skoven. Derefter fortsættes træningen med puls/styrke træning, hvor du får mulighed for at udfordre kroppen. Alle programmer er skræddersyet til træningen efter en fødsel, således at vi arbejder med de muskler, der er bedst at styrke efter en graviditet og fødsel. 

Træningen er bygget op så alle kan være med, uanset om du er vant til at træne eller aldrig har trænet før. Øvelserne vil altid blive vist på flere niveauer så alle kan være med og alle kan blive udfordret. Vi afslutter hver træning med udstrækning og tid til at henvende dig til instruktøren/fysioterapeuten ift. spørgsmål om træning, skader, bækkenbunden eller andet. Vi ønsker at skabe et godt sammenhold for de barslende på vores hold.

Hvorfor er træning efter en graviditet og fødsel vigtig?​

Under en graviditet og fødsel sker der store forandringer i kroppen og belastningen bliver anderledes samtidig med at du har en anderledes hverdag som nybagt mor eller far. Det er vigtigt at være bevidst om disse forandringer og vide hvordan man bedst muligt håndterer dem i sin hverdag, for at forebygge og lindre gener som inkontinens, smerter i bækken og lænd og overbelastning af skuldre og håndled. Forskningen viser også at træning i naturen er med til at booste humøret og modvirker stress og depression. 

Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte os.

Praktisk Information om Udendørs Barnevognstræning

Start på hold
Udendørs Barnevognstræning er et forløb 4 uger, hvor du kan vælge at tilmelde dig et eller to forløb alt efter om du ønsker at træne en eller to gange i ugen. 
Til dette forløb er der ikke et krav om, at du skal starte med en individuel undersøgelse i klinikken, som ved vores indendørs hold, men du er selvfølgelig altid velkommen. 

Mødested Aarhus: Indgangen til Riis Skov ved Grenåvej og ringgaden, ved ishuset.

Mødested Aalborg: Indgangen til Kildeparken

Pris
500 kr. for 4 gange 

Der ydes ikke tilskud fra sygeforsikring “danmark”.

Regler og vilkår
Træningen aflyses ved usikkert vejr som lyn, torden og meget regnvejr.
Hvis en træning aflyses forlænges træningsforløbet, så du er sikret 8 eller 4 træningsgange

Holdtider Aarhus
Juni:
4 uger: tirsdag kl. 9.30-10.30 d. 2.6-23.6
FULDT BOOKET 4 uger: tirsdag kl 10.45-11.45 d. 2.6-23.6 
FULDT BOOKET 4 uger: torsdag kl. 9.30-10.30 d. 4.6-25.6 – 
FULDT BOOKET 4 uger: torsdag kl. 10.45-11.45 d. 4.6-25.6 – 

Holdtider Aalborg
Juni:
4 uger: Torsdag kl 10.45-11.45 d. 4.6-25.6 

Medbring

  • Du skal have træningstøj på der matcher vejret, (ved regn finder vi ly i skoven til babyerne.)
  • Vandflaske
  • Det er ikke et krav at du skal have barnevogn med for at deltage i træningen.