Almen Fysioterapi 2019-03-15T09:43:29+02:00

Almen Fysioterapi

StærkHverdag er ekspert i menneskekroppen og dens bevægelser og funktioner. Vi kan hjælpe dig med dine
problemer i bevægeapparatet, uanset om det drejer sig om gener fra muskler, led eller knogler. Dette kan også
indebære genoptræning efter operation, skade eller langvarig sygdom eller forebyggelse af dette. Vi arbejder sammen med dig for at genoprette et hensigtsmæssigt bevægemønster med den rette dosering af behandling og aktiv træning.

Vores terapeuter er passionerede og opdateret på den nyeste viden, for at give dig den bedste behandling.

Derudover tilbyder vi forebyggende fysioterapi behandling og træning. Du behøver altså ikke have smerter for at komme hos os. Ønsker du blot at vedligeholde dine funktioner eller f.eks. at opbygge en bedre holdning eller forebygge gener/smerter i kroppen, da er du også meget velkommen hos os.

Du behøver ingen lægehenvisning, men kan bestille en undersøgelse allerede idag. Vi sætter gerne ind, før problemerne opstår.

Vi kan hjælpe med

  • Rygsmerter: diskusprolaps, udposning eller andre diskogener gener, spinalstenose, spondylolistese, uspecifikke lænderygsmerter, hekseskud og slidgigt/artose
  • Nakkesmerter: muskelspændinger, hovedpine, svimmelhed og whiplash (piskesmæld)
  • Skuldersmerter: frossen skulder, impingement/afklemning, slimsækbetændelse og smerter ned i armen
  • Bækken/bækkenbundsgener: bækkensmerter, bækkenløsning, inkontinens og spændt bækkenbund
  • Knæsmerter: løberknæ, springerknæ, meniskskade, skade af eller instabilt forreste korsbånd (ACL) og slidgigt/artrose
  • Hoftesmerter: Slidgigt, artrose, instabilitet
  • Dårlig holdning: træthed i ryggen, spændinger i øvre ryg og lænd
  • Overbelastningsskader: achillessenebetrændelse, tennisalbue, golfalbue, skinnebensbetændelse, eller andre seneskedehindebetændelser

Hvis du er i tvivl om, om vi kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at ringe til os.

Book Aarhus
Book Aalborg

Et typisk forløb hos StærkHverdag

Undersøgelse

Passiv
behandling

Aktiv
behandling

Videre
forebyggende
forløb

Undersøgelse

Undersøgelse

Ved dit første besøg vil fysioterapeuten foretage en grundig undersøgelse på ca. 45 min. StærkHverdag arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, da der oftest er flere årsager til din problematik. Det er derfor vigtigt at have en god dialog omkring din situation og at undersøge hele kroppen i en sammenhæng. Sammen finder vi frem til den mest optimale behandling, der passer til dig og din situation.

Passiv behandling

En del af behandlingen vil typisk bestå af en passiv del. Dette kan indebære behandling på briksen fx ledmobilisering, udspænding og bløddelsbehandling, for eksempelvis at nedsætte smerte eller skabe fri bevægelighed i et område. Den passive del kan også indebære tape, akupunktur og vejledning i forhold til hjælpemidler.

Passiv
behandling

Aktiv
behandling

Aktiv behandling

For at opnå eller bibeholde et bedre bevægemønster kræver det en egen indsats af dig, som fysioterapeuten vejleder og følger dig tæt i. Den aktive del kan være et hjemmetræningsprogram, øvelser til arbejdspladsen eller deltagelse på et træningshold i klinikken. Der lægges vægt på kvalitet fremfor kvantitet, og du vil nøje blive instrueret i de specifikke øvelser. Dette vil skabe en langsigtet effekt, hvor symptomerne ikke vender tilbage igen og igen.

Videre forebyggende forløb

Når du har opnået dit mål for behandlingsforløbet, har du fået en god forståelse for de gener og den forvandling din krop har været igennem. Dette er med til at holde dig fra de uhensigtsmæssige bevægemønstre, der i første omgang gav dig dine gener. Dog ses det ofte, at når generne er væk, glemmer menneskekroppen alt om fysioterapeutens ord om korrekt siddestilling, bevægemønstre mm. Derfor arbejder StærkHverdag med et vedligeholdende forebyggende forløb efterfølgende, som sikrer, at generne ikke kommer tilbage. Forløbet kan bestå af, at du efterfølgende kommer til vejledning og tjek ved din fysioterapeut i et passende interval, som tilpasses dig.

Videre
forebyggende
forløb