Efterfødsel – Holdbeskrivelse 2019-06-14T10:17:59+02:00

Efterfødselstræning

På efterfødselstræning hos StærkHverdag er der god plads til dit barn. Under træningen vil du, som nybagt mor, dog være i fokus. Du kan starte på holdet umiddelbart lige efter du har været igennem din 8 ugers undersøgelse ved egen læge.

Hos StærkHverdag kan du komme trygt igang med din træning igen efter en graviditet.
Det vil ALTID være en fysioterapeut med efteruddannelse indenfor graviditet og efterfødsel, som underviser dig.
Vi sammensætter uge efter uge et program der indeholder den bedst mulige træning efter en fødsel. Her vil vi bl.a. undervise i delte mavemuskler, bækkenbunden og ergonomi i hverdagen med fokus på løft og en god holdning. 

Du har altid mulighed for at stille spørgsmål til din fysioterapeut under og efter træningen omkring netop din krop. Vi er uddannet i hvor meget og hvor lidt du må træne ift. din krops signaler.

Gode grunde til at komme igang

  • Forebyg eller forbedre inkontinens efter fødslen
  • Giv dine mavemuskler de bedste forhold til at samles igen
  • Opretholde den gode holdning, f.eks. under amning og når du løfter dit barn.
  • Få din krop tilbage i form
  • Fysisk og psykisk velvære

Selve træningen

Efterfødselstræningen er bygget op efter et stærkt koncept, udviklet af StærkHverdag, med henblik på træning efter en graviditet.
Konceptet indeholder træning af dine dybdeliggende stabiliserende muskler, bækkenbundstræning og puls/styrke træning. Alle programmer er skræddersyet til træningen efter en fødsel, således at vi arbejder med de muskler der er bedst at styrke efter en graviditet og fødsel.
Har du deltaget i StærkHverdags GravidTræning, vil du være kendt med konceptet.

Træningen er bygget op så alle kan være med, uanset om du er vant til at træne eller aldrig har trænet før.
Vi ønsker at skabe et godt sammenhold for de nybagte mødre på hvert af vores hold.

Hvorfor er denne træningsform vigtig?

For at give din krop de bedst mulige forhold efter din graviditet, har vi udviklet et koncept der sikrer dig den optimale træning.
Under en graviditet og fødsel sker der store forandringer i kroppen og belastningen bliver anderledes samtidig med at du har en anderledes hverdag som nybagt mor. Det er vigtigt at være bevidst om disse forandringer og vide hvordan man bedst muligt håndterer dem i sin hverdag, netop for at forebygge gener senere hen.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os.

Du er velkommen til en gratis prøvetræning

Praktisk information

Undersøgelse og start på hold
Der er løbende optag på alle vores hold, dvs. at du kan starte med at træne lige når det passer dig bedst.
For at sikre den bedste kvalitet i din træning, starter alle træningsforløb med en individuel undersøgelse hos din fysioterapeut. Det tager 30 min. og koster 300,- (der er tilskud fra sygeforsikringen “danmark”).

Pris
– 1 træning: 125kr
– 6 turs-klippekort: 660kr
– 10 turs-klippekort: 1000kr.

Der ydes tilskud fra sygeforsikring “danmark” ved fysioterapeutisk træning, se hvad din pris bliver under “priser”.

Regler og vilkår
Afbud til træning skal meldes inden kl. 8.00 på træningsdagen ellers koster det et klip i klippekortet.
Ved køb af et 6 turs-klippekort har det en gyldighed på 2 måneder.
Ved køb af et 10 turs-klippekort har det en gyldighed på 3 måneder.